Et hav af oplevelser
Kattegatcentret i Grenaa er et formidlingscenter, hvor hele familien kan få del i den bredeste og nyeste viden om livet i havet. Ved hjælp af spændende udstillinger formidler Kattegatcentret viden om livet i havet og man kan på nært hold opleve ca. 130 af havets dyrearter i akvarier, blandt andet de farlige tropiske ferskvandsfisk den elektriske ål og piratfisk.
Det tropiske hav
Fisk og havdyr fra hele verden er samlet i Kattegatcentert. Farvestrålende tropiske fisk svømmer ud og ind mellem koraller i de tropiske akvarier og i den tropiske lagune får man fornemmelsen af at stå på den caribiske havbund med pigrokker, bambushajer og guitarfisk. En palmestrand fuldender følelsen af carabisk stemning.
Havlivet i Danmark
I Kattegatcentret kan man også opleve havlivet omkring Danmark og de koldere havzoner. Oceanariumets 1,5 millioner liter rummer en tro kopi af livet i Kattegat. Her bolter rødhajen og hvidhajen sig sammen med stimer af makrel og hornfisk og andre velkendte fisk så som torsk, sej, havål og pighvarre. Kattegatcentret har også et flot sælanlæg med spættede sæler, hvor man kan overvære den daglige fodring af dyrene.
Aktiviteter
Har man mod på at dykke ned i det 1,5 millioner litetr store ocenarium og svømme blandt fiskene, kan man tage en dykkertur med en professionel dykkerinstruktør. Kattegatcentret arrangerer også dykkerkurser i ocenariummet. Har man ikke lyst til at møde fiskene i det våde element kan man vælge at sove sammen med hajerne! Arrangementet ’Zzzzov med hajerne’ henvender sig til børn og deres forældre og bedsteforældre og forgår i skolernes ferie. Der er mange aktiviteter for de mindste i Kattegatcentret, bl.a. legeplads, et tegne/legehjørne og oplevelsebassiner, hvor man kan klappe fiskene.
Få mere info på Kattegatcentrets hjemmeside.

